Alberto Contador ligner for alvor en vinder af årets udgave af det italienske cykelløb Giro d'Italia.
Fredag blev den spanske Saxo Bank-Sungard toer på 13. etape, der sluttede opad i østrigske Grossglockner. Han udbyggede føringen i den samlede stilling til alle sine nærmeste konkurrenter.
Ligesom på 9. etape til Etna, som Contador vandt, var det kun José Rujano Guillen fra Venezuela, der kunne følge med løbets førende rytter, når det gik opad.
Mens Contador snuppede sejren på 9. etape, da han kørte væk fra sin følgesvend til sidst, så gav spanieren sejren til José Rujano Guillen denne gang. José Rujano Guillen er dog ingen trussel i den samlede stilling.
Etapen var ikke overraskende præget af udbrud, og det var heller ikke så overraskende, at favoritterne til sidst sad alene i front og kæmpede om etapesejren og vigtige sekunder til den samlede stilling.
Med lidt over otte kilometer igen smuttede Contador væk fra sine nærmeste konkurrenter, og han har nu et forspring på 3,09 minutter ned til italienske Vincenzo Nibali, som er toer samlet.
Weekenden byder på bjergetaper både lørdag og søndag, og der har spanieren mulighed for at udbygge sin føring yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned