Cornelius får fuld tid i 0-1-nederlag til Napoli
Dries Mertens blev matchvinder for Napoli i 1-0-sejren ude over Atalanta. Foto: Reuters/Alberto Lingria
Reuters/Alberto Lingria
Napoli øger føringen i Serie A med sejr over Atalanta og har fire point ned til Juventus, der spiller mandag.
Napoli øgede forspringet i toppen af den bedste italienske række, da holdet på udebane tog en sejr på 1-0 over Andreas Cornelius' Atalanta.
De tre point giver Napoli et forspring på fire point ned til Juventus på andenpladsen, inden de italienske mestre mandag møder Genoa hjemme i Torino.
Atalanta ligger stadig på sjettepladsen i Serie A.
Den danske landsholdsspiller Andreas Cornelius scorede i Atalantas seneste kamp, som blev til en sejr på 2-1 ude over Roma, og han havde fået genvalg på holdkortet til søndagens kamp.
Danskeren fik for første gang 90 minutter i Serie A og spillede en fin kamp, hvor han flere gange viste sin styrke i hovedspillet, men målene udeblev alligevel for Atalanta.
Til gengæld fandt napolitanerne vej til netmaskerne tyve minutter inde i anden halvleg.
Jose Callejon fandt Dries Mertens med en perfekt timet stikning, og belgieren skuffede ikke, da han fra kanten af feltet resolut klappede bolden ind til en napolitansk 1-0-føring.
I kampens overtid scorede Napoli-anfører Marek Hamsík, men målet blev underkendt for offside.
I søndagens sene topkamp spillede Inter på hjemmebane 1-1 mod Roma. Stephan El Shaarawy bragte Roma foran efter en halv time, men Matias Vecino udlignede med fire minutter tilbage.
Dermed bliver Inter på fjerdepladsen med 43 point, mens Roma følger lige efter med 40.
Lazio ligger nummer tre med 43 point efter storsejren hjemme over Chievo på 5-1.
Milan ligger nummer syv med 31 point, efter det lykkedes at vende 0-1 til sejr på 2-1 ude mod Cagliari.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie