Coronaramte Rødovre må aflyse fjerde kamp i træk
Rødovre-spillerne jubler under en kamp mod Esbjerg Energy i november. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Rødovres kamp mod Aalborg Pirates er aflyst. Det er fjerde kamp i træk, at coronaramte Rødovre må aflyse.
Ishockeyherrerne fra Rødovre Mighty Bulls har endnu ikke været i aktion i 2021, og holdet kommer det heller ikke tirsdag aften.
Her skulle Rødovre ellers have mødt topholdet Aalborg Pirates i Metal Ligaen, men den kamp er også blevet aflyst på grund af et smitteudbrud i Rødovres spillertrup.
Det skriver Metal Ligaen på sin hjemmeside.
Dermed kommer Rødovre op på mindst fire aflyste kampe i træk i landets bedste ishockeyrække.
I løbet af den seneste uge er udekampe i Aalborg og Frederikshavn samt en hjemmekamp mod Herlev blevet aflyst på grund af covid-19.
Kampe i Metal Ligaen aflyses, når der er syv eller flere smittede spillere i truppen.
Kampprogrammet tillader ikke at rykke kampene til andre tidspunkter, og i stedet belønnes hold i aflyste kampe med halvandet point hver.
Rødovre var i aktion tre gange mellem jul og nytår, hvilket resulterede i tre nederlag - to til Herlev og et til Rungsted.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned