Cort kører sig til sjetteplads i Van Avermaet-sejr
Magnus Cort (Astana) spurtede sig torsdag til sjettepladsen i Tour of Oman. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Magnus Cort kunne ikke hamle op med Greg Van Avermaet, der samtidig tog føringen i Tour of Oman.
Cykelkalenderen for 2018 er stadig i sin spæde fase, men danske Magnus Cort (Astana) har allerede kørt en række fornuftige resultater hjem, selv om han brækkede kravebenet i et træningsstyrt i begyndelsen af december.
På torsdagens 3. etape af Tour of Oman blev det til en sjetteplads for den bornholmske sprinter.
Cort kunne som fire andre ryttere ikke hamle op med Greg Van Avermaet (BMC), som efter de 179,5 kilometers kørsel kørte først over stregen i Wadi Dayqah Dam.
Belgieren kom i mål syv sekunder før Cort. Foruden etapesejren kan han nu glæde sig over at toppe klassementet.
Corts holdkammerat, Aleksej Lutsenko, blev treer på etapen. I det samlede klassement ånder han Van Avermaet i nakken på andenpladsen, mens Cort er et godt stykke efter på 53.-pladsen.
Søren Kragh Andersen (Sunweb) blev tvunget til at udgå af løbet på grund af den hjernerystelse, han pådrog sig i et styrt på 2. etape.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned