Coutinho bryder tavsheden efter forpurret Barcelona-skifte
Philippe Coutinho vil nu fokusere på at få en god sæson i Liverpool. Foto: /ritzau/AP/Frank Augstein/arkiv
/ritzau/AP/Frank Augstein/arkiv
Midtbanespilleren bekræfter, at han var interesseret i et skifte til Spanien, men fokuserer nu på Liverpool.
Liverpools brasilianske midtbanespiller Philippe Coutinho bekræfter, at han var interesseret i at skifte til FC Barcelona i det seneste transfervindue.
Interessen fra den spanske storklub var brandvarm, men Liverpool afviste flere skyhøje bud på den vævre brasilianer.
Liverpool afviste ifølge adskillige sportsmedier også en skriftlig anmodning fra Philippe Coutinho om at få løbepas til at forlade klubben.
Men mens meget er blevet skrevet og sagt i medierne, så har hovedpersonen forholdt sig tavs. Indtil nu.
- Jeg var interesseret i buddet, men nu fokuserer jeg på at få en god sæson med Liverpool og landsholdet, siger Philippe Coutinho til ESPN.
- Det er en ære at få et tilbud fra den klub (FC Barcelona, red.), men det er også en ære at spille for Liverpool. Jeg har altid respekteret klubben og dens tilhængere.
Efter at være gået glip af sæsonstarten i Premier League var Philippe Coutinho lørdag tilbage i Jürgen Klopps startopstilling.
Det var dog med begrænset succes, da den ambitiøse klub måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Burnley.
Philippe Coutinho var med i de første 75 minutter af kampen.
Coutinho var et frisk pust i offensiven, mens Liverpool haltede defensivt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie