Onsdag blev en ærgerlig dag for de danske curlingherrer, som kæmper for at komme videre til semifinalerne ved VM i Cortina d'Ampezzo i Italien.
Danmark tabte også den anden kamp onsdag, da Norge var for stærke og vandt 5-3 efter et tæt opgør.
Danskerne halsede hele tiden et point eller to efter nordmændene i den scoringsfattige kamp, men før 10. og sidste ende havde skipper Ulrik Schmidts mandskab alligevel muligheden for at vinde.
Nordmændene scorede dog endens eneste point og ligger dermed solidt til at nå blandt de fire bedste mandskaber, der går videre i turneringen.
Tidligere onsdag tabte curlingherrerne et spændende opgør mod Tyskland med 7-9 efter en kamp, hvor afgørelsen først faldt i 11. ende.
Kampen var en tæt affære hele vejen igennem. Ingen af holdene var på noget tidspunkt foran med to point, og da Danmark ved stillingen 6-7 kun fik ét point ud af sin sidste sten i sidste ende, måtte opgøret ud i en ekstra ende.
Her havde Tyskland fordelen af at kunne sætte sidste sten, og selv om Danmark undervejs lå i en særdeles gunstig position, så betød en kikset dansk sten og et par modige tyske forsøg, at det endte med tysk sejr.
Det danske hold ligger dog fortsat udmærket til med fem sejre i ni kampe.
Danmark møder torsdag Frankrig og værterne fra Italien, som begge ligger efter danskerne i det samlede regnskab.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned