Cypriotisk sejr sender Wales til EM - Belgien også klar
Wales fik brug for en hjælpende hånd fra Cypern for at sikre kvalifikationen til EM. Belgien er også klar.
Wales formåede ikke selv at afgøre det i udekampen mod Bosnien-Hercegovina, hvor holdet kun skulle bruge et point for at være kvalificeret til landets første EM-slutrunde nogensinde.
Gareth Bale og hans landsmænd tabte nemlig 0-2 på Balkan, hvor indskiftede Milan Djurić åbnede målscoringen med tyve minutter igen, da han headede en løs bold i nettet.
I sidste minut af den ordinære spilletid var det så Vedad Ibi ević' tur til at fejre en scoring, da han fik dirigeret et hjørnespark i kassen.
Med nederlaget var waliserne derfor afhængige af, at Israel smed point hjemme mod Cypern for at være sikret kvalifikation til EM. Det er derfor ikke utænkeligt, at mange walisere vil sende varme tanker til Cypern lørdag aften.
Øboerne vandt nemlig udekampen mod Israel med 2-1. Derfor har Israel ikke længere mulighed for at indhente Wales. Det israelske nederlag betyder i stedet, at Bosnien-Hercegovina overtager tredjepladsen fra netop Israel.
Mens Wales fik brug for en hjælpende hånd, klarede Belgien selv ærterne på udebane mod upåagtede Andorra. På kunstgræsset i miniputnationen vandt de belgiske stjerner sikkert med 4-1 og er derfor også klar til EM.
Radja Nainggolan, Kevin de Bruyne, Eden Hazard og Laurent Depoitre tegnede sig for de belgiske mål, mens Andorra reducerede på straffespark i anden halvleg.
I puljens sidste runde på tirsdag får Belgien besøg af Israel, som stadig kan tage tredjepladsen tilbage fra Bosnien-Hercegovina, der skal en tur til Cypern. Wales tager imod Andorra i en kamp, hvor der ikke er noget på spil.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned