Dækproblemer forfølger Magnussen: Vi er for langsomme
Kevin Magnussen startede som nummer 13 søndag og sluttede som nummer 17, hvilket var næstsidst blandt de biler, der gennemførte løbet. Foto: Rudy Carezzevoli/Ritzau Scanpix
Haas kæmper med at finde farten i Formel 1-løbene. Søndag blev Kevin Magnussen nummer 17 i Canada.
Endnu et løb, endnu et skuffende resultat for Kevin Magnussen og Haas-holdet generelt.
Søndag endte danskeren næstsidst som nummer 17 i Canadas grandprix.
Haas har indtil videre i år kæmpet med at finde den nødvendige fart i løbene. Det ser ellers ofte fint ud i kvalifikationerne, men når det virkelig gælder om søndagen, sakker Haas-bilerne ofte bagud.
- Det var generelt en ærgerlig dag. Vi er for langsomme og slider for meget på dækkene, siger Magnussen til Viaplay.
- Den styrke, vi har om lørdagen (i kvalifikationerne, red.), virker det ikke til, vi kan overføre til om søndagen, når vi skal køre langt på dækkene, og det er jo det, der er vigtigst, desværre.
- Vi har lidt arbejde foran os for at finde ud af, hvordan vi omsætter den gode fart, som bilen har over en enkelt omgang, til et helt stint.
Danskerens holdkammerat, Nico Hülkenberg, sluttede søndag to pladser længere fremme end Magnussen, men er nok mere ærgerlig.
Hülkenberg startede nemlig helt fremme som nummer fem, men endte altså et stykke uden for top-10 og VM-point.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned