Daniel Agger humper af banen med skade

Daniel Agger var ikke i stand til at gennemføre lørdagens kamp i Premier League mellem Liverpool og West Bromwich.

Efter 25 minutter ved stillingen 0-0 måtte den danske midterforsvarer støttes fra banen med smerter omkring sit højre knæ.

Med et bekymret ansigtsudtryk humpede Agger ud mod bænken, mens han tog sig til benet, der i forvejen var tapet til på grund af tidligere skader.

Landsholdsspilleren, der for en uge siden var med for Danmark, der fik 1-1 i Oslo mod Norge i EM-kvalifikationen, har de senere år døjet med flere skader. Blandt andet har Agger været plaget af en længerevarende lægskade.

/ritzau/

Landsholdets forsvarsgeneral Daniel Agger udgik med en skade, da Liverpool mødte West Bromwich.

Offentliggjort Sidst opdateret