Daniel Agger er endelig tæt på igen at trække den røde Liverpool-trøje over hovedet, efter at den danske forsvarsspiller har været ude af spillet med en skade siden den 25. september
Manager Roy Hodgson fortæller til klubbens hjemmeside, at han forventer, at Agger er klar til kamp lørdag den 18. december mod Fulham i Premier League.
- Agger har det meget bedre, og han arbejder meget, meget hårdt. Han yder virkelig en indsats ud over det, vi kan forvente af ham. Hans indstilling til det at kæmpe sig tilbage er førsteklasses, siger Hodgson.
Det har gennem længere tid været en del af rygterne omkring Liverpool, at Agger var på vej væk, fordi han ikke passer ind i Hodgsons spillestil. Men manageren slår fast, at han regner med sin danske forsvarsspiller.
- Vi satser på Fulham-kampen. Lægestaben fortæller mig, at det er for tidligt, og at han har brug for lidt længere tid. Men i mine samtaler med ham er vi enige om, at Fulham ikke er udelukket, så det kæmper han for, siger Hodgson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned