Der var comeback til Daniel Agger tirsdag aften, da han deltog i en reserveholdskamp for Liverpool. Den danske landsholdsspiller fik 78 minutter i 0-1-nederlaget til skotske Glasgow Rangers.
Liverpools manager, Kenny Dalglish, var ærgerlig over nederlaget, men han glædede sig over, at Daniel Agger og andre nøglespillere fik kamptræning.
- På nogle områder var kampen det hele værd.
- Daniel Agger fik noget tid på banen efter hans ribbensskade, og det samme gjorde Fabio Aurelio, så der var brugbar træning til flere af drengene, siger Kenny Dalglish til klubbens hjemmeside.
Dalglish glæder sig også over, at den engelske landsholdsback Glen Johnson var tilbage i kamp efter en længere skadespause.
Den danske reservekeeper Martin Hansen kom også på banen for Liverpool, da den brasilianske målmand Alexander Doni blev skadet efter knap en times spil.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned