Danmark falder igen tilbage på Uefa-rangliste
Dansk fodbold har svært ved at skabe resultater i Europa, og det kan aflæses på Uefas rangliste.
De glade tider, hvor FC København gik videre fra gruppespillet i Champions League, og hvor en direkte Champions League-plads tilfaldt de danske mestre, er fortid.
På den seneste Uefa-rangliste er dansk klubfodbold dumpet ned som nummer 22. Det er tre pladser tilbage i forhold til den seneste rangliste.
Dermed kan Danmark konstatere, at klubholdene fra lande som Hviderusland og Israel gør det bedre i europæisk sammenhæng.
Det er denne rangliste - den såkaldte koefficientliste, som danner grundlag for tildelingen af pladser i Champions League og Europa League til de respektive ligaer, og det kan altså i sidste ende betyde færre danske hold i europæisk fodbold.
For bare et par år siden lå Danmark ikke langt uden for top-10 på listen, hvilket altså i to sæsoner gav direkte Champions League-deltagelse for henholdsvis FC Nordsjælland og FC København.
Det er klubberne fra hvert enkelt lands præstationer i en sæson i Europa, som danner grundlag for placeringen på listen, der medregner de fem seneste sæsoner.
Det betyder så, at den næste sæson, som forsvinder fra regnskabet, er 2010/2011-sæsonen, hvor Danmark leverede en god europæisk sæson, så en skuffelse i den kommende kan betyde yderligere fald næste år.
Det er fortsat Spanien, som topper listen.
Hver enkelt klubs præstationer opgøres også, og her fører Real Madrid også fortsat foran FC Barcelona.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie