Danmark får mulighed for at gentage storsejr i 2020
Danmark kunne juble over ni scoringer i kampen mod Storbritannien ved det netop overståede VM. Foto: David W Cerny/Reuters
David W Cerny/Reuters
Danmarks ishockeylandshold skal også ved næste VM møde Storbritannien, der blev slået 9-0 ved dette VM.
Når Danmarks ishockeylandshold rejser til VM i 2020 i Schweiz, er Storbritannien igen blandt modstanderne i gruppespillet.
Det står klart efter det netop afsluttede VM, da grupperne ved det næste VM sammensættes ud fra de nuværende placeringer på verdensranglisten.
Parringen med briterne passer formentlig danskerne godt, da kun et af de otte hold i gruppen rykker ned, og Danmark ved det seneste VM understregede, at holdet er klasser bedre end Storbritannien.
Således vandt Danmark det indbyrdes opgør i gruppe A med 9-0.
Briterne reddede sig på nærmest mirakuløs vis væk fra sidstepladsen i den sidste spillerunde ved at hente den påkrævede sejr over Frankrig, der i stedet rykkede ned.
Frankrig førte ellers 3-0, mens Storbritannien vendte kampen og vandt 4-3 efter overtid.
Ved VM næste år skal Danmark desuden møde Canada, Sverige, Tjekkiet, Schweiz, Slovakiet og Hviderusland.
VM spilles næste år fra 8. til 24. maj i byerne Zürich og Lausanne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned