Angola var stopklodsen for Danmark ved VM i Kina for to år siden, og nu risikerer danskerne igen at løbe ind i Afrikas førende håndboldnation.
Nu, hvor alle indledende kampe er spillet færdig ved VM i Brasilien, står det klart, at det ikke kun er gruppelodtrækningen, der har flasket sig for Danmark, men sandelig også de øvrige resultater.
De mange overraskelser i gruppe A betyder nemlig, at Montenegro mod forventning ikke bliver nummer to i gruppen.
Andenpladsen går i stedet til Angola, som skal møde Sydkorea i sin ottendedelsfinale. Vinderen af den kamp møder vinderen af Danmarks kamp mod Japan i kvartfinalen.
Lykkes det også for Danmark at vinde kvartfinalen spille sig blandt de fire bedste, venter der dog formentlig en hård modstander i form af russerne, der har vundet de tre seneste verdensmesterskaber.
En lille trøst for danskerne i tilfælde af nederlag her vil dog være, at man så under alle omstændigheder har sikret sig hjemmebane i OL-kvalifikationen til foråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie