Danmark Rundt sikrer oprykning til ny UCI-kategori
PostNord Danmark Rundt-feltet kan se frem til at få deltagelse af flere profiler. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, bliver fremover kategoriseret som et ProSeries-løb.
Der er udsigt til at kunne se flere store cykelstjerner på de danske landeveje.
Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, er nemlig blevet rykket op i kategori, så det fra næste år er et såkaldt ProSeries-løb i regi af Den Internationale Cykelunion (UCI).
Det skriver DR Sporten.
ProSeries er en ny kategori af løb, der erstatter den tidligere HC-kategori, som PostNord Danmark Rundt hidtil har haft.
Det var dog ikke givet, at det danske løb ville blive et ProSeries-løb - Danmarks Cykle Union (DCU) har således måtte ansøge UCI om at blive del af det fine selskab, og det er altså lykkes.
- Det er vigtigt for os at rykke op i ProSeries, så vi fremover får et stærkere felt.
- De sidste par år har felterne været under kritik, men nu kan vi være ret sikre på at få flere World Tour-hold med fra start, siger løbsdirektør Jesper Worre til DR Sporten.
PostNord Danmark Rundt bliver i 2020 afholdt fra 12. til 16. august.
Dette års udgave blev vundet af danske Niklas Larsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned