Det står klart, efter at serberne fredag aften vandt sin semifinale med 26-22 over naboerne fra Kroatien foran 20.000 ellevilde tilskuere i Beograd.
I øredøvende larm fik kroaterne ellers indledningsvis rigtig godt fat og førte stort set hele første halvleg. Stillingen var 14-13 til Kroatien, da spillerne gik til pause, men det lagde ingen dæmper på entusiasmen hos hjemmeholdets fans.
Og Beogradska Arena kogte nærmest over, da Serbien på en god periode i første del af anden omgang fik vendt kampen på hovedet og bragte sig foran med fire mål.
Bagspillerne Marko Vujin og Momir Ilic var igen de bærende kræfter for Serbien. Vujin scorede seks gange, mens Ilic bidrog med hele otte scoringer, heraf fire på straffekast.
Målmand Darko Stanic stod endnu en gang en pragtkamp i det serbiske mål til stor jubel for de serbiske tilskuere, som brølede hans efternavn igen og igen.
I anden halvleg faldt det ellers så velstrukturerede kroatiske forsvarsspil fra hinanden, og de virkede kyst af kulissen og det tændte serbiske hold.
Mens lydniveauet steg til helt ukendte decibel, spillede serberne sig sikkert i finalen og kan dermed bruge de næste to dage på at genopfriske den opskrift, der gav sejr over danskerne i det seneste opgør.
Det var i den indledende runde, at Danmark og Serbien mødtes første gang.
Dengang vandt serberne 24-22 i en kamp, hvor Danmark ellers førte med to mål ved pausen, men hvor målmand Darko Stanic i anden halvleg helt tog modet fra de danske skytter.
Finalen spilles søndag klokken 17 i kæmpehallen i den serbiske hovedstad, hvor danskerne godt kan indstille sig på at komme op imod en solid lydmur.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie