På torsdagens pressemøde slog den hollandske landstræner Bert van Marwijk fast, at han ikke regner med Málaga-spilleren, og ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er Mathijsen i fare for helt at misse EM.
Den rutinerede midterforsvarer trænede torsdag atter for sig selv og mangler altså stadig et stykke vej, inden han kan belaste sit skadede lår nok til at deltage for fuld kraft.
Wilfred Bouma fra PSV Eindhoven og Ron Vlaar fra Feyenoord kæmper om at udfylde det hul, som Mathijsen - der har spillet 79 landskampe - efterlader i den hollandske defensiv.
Ron Vlaar er den mindst erfarne af de to og har kun opnået syv landskampe i de syv år, der er gået siden debuten i 2005. Ikke desto mindre har Feyenoord-spilleren stor tro på, at van Marwijks valg falder på ham.
- Det er selvfølgelig meget bittert for Joris. Men jeg er klar, hvis der bliver brug for mig. Det er en mulighed, at jeg spiller, siger Ron Vlaar ifølge dpa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned