Danmark spiller sig længere væk fra basket-EM
Kampen mellem Danmark og Sverige blev spillet i Malmø torsdag aften. Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Danmarks basketlandshold tabte med 74-79 til Sverige og misser i første omgang den endelige EM-kvalifikation.
Det danske landshold i basketball missede torsdag aften en gylden mulighed for at spille sig i den sjove ende af kvalifikationsspillet til EM i 2021.
Danskerne tabte med 74-79 til Sverige i en direkte skandinavisk duel om at komme med i det endelige kvalifikationsspil.
I stedet skal Danmark nu ud i endnu et pre-kvalifikationsspil til august.
Men det blev en tæt affære, inden det danske hold kunne gå nedslået fra banen i Malmø.
Både første og anden quarter endte helt lige.
Danskerne startede skidt og kom bagud 6-15 i første quarter, men så begyndte spillet at tage form, og perioden endte 22-22.
Derfra fulgtes de to hold ad, og ved pausen var stillingen igen helt lige - 37-37.
Efter pausen var det igen tæt, men det danske hold trak en smule fra i slutningen af tredje quarter, og Danmark førte 61-57.
Også i fjerde og sidste quarter så det længe godt ud for danskerne, men mod slutningen blev det et rent drama, hvor begge hold skiftedes til at være i front.
I sidste ende var det svenskerne, der trak det længste strå.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned