Lars Christiansen viste storspil, da Danmark besejrede Norge med 40-26 i træningsturneringen Super Cup i Tyskland.
Det danske herrelandshold i håndbold leverede flot angrebsspil mod nordmændene, der aldrig for alvor truede danskerne. Især veteranen Lars Christiansen, som først kom på banen i anden halvleg, og stregen Michael V. Knudsen fik Norge til at se sløve og langsomme ud.
Landstræner Ulrik Wilbek kan være godt tilfreds med et både kreativt, hurtigt og meget slagkraftigt dansk angreb. Startformationen med Mads Ø. Nielsen, Thomas Mogensen og Kasper Søndergaard var særdeles skudstærk, mens også indskiftede Mikkel Hansen fik vist sin hammer langt udefra.
Forud for EM i januar i Østrig har de to første kampe allerede givet en del svar og spørgsmål. Når danskerne spiller med spillere som Michael V. Knudsen og Lars Jørgensen i forsvaret har modstanderne meget svært ved at score, mens kun få udskiftninger i A-kæden får det danske forsvar til at se langt mere harmløst ud. Således smed Danmark en føring på seks mål i første halvleg, da Wilbek skiftede flere stamspillere som Jørgensen og Knudsen ud.
Men det endte med dansk storsejr, inden værterne Tyskland venter i den sidste kamp søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned