Danmark vinder opvarmningsturnering efter straffeslag
Peter Regin udlignede i tredje periode til 2-2 for Danmark, der vandt på straffeslag. Foto: Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv
Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv
Danmarks ishockeylandshold vandt alle kampe ved firenationersturnering. Lørdag skulle der straffeslag til.
For tredje dag i træk hentede det danske ishockeylandshold en sejr i en opvarmningsturnering før forårets VM på hjemmebane.
Lørdag gik det ud over Letland, som blev besejret på straffeslag i Kvik Hockey Arena i Herning, efter at det stod 2-2 ved udgangen af den forlængede spilletid.
Nicklas Jensen blev matchvinder for Danmark, der ud over sejren i opgøret kan glæde sig over den samlede turneringssejr.
Det startede ellers godt for Letland, der vandt første periode 2-0. I anden periode fik Nicklas Jensen reduceret, og med små 12 minutter tilbage af tredje periode udlignede Peter Regin til 2-2.
Danmark besejrede fredag Østrig 5-3 i Silkeborg. Torsdag vandt danskerne 4-2 over Frankrig i Aalborg.
VM i ishockey spilles i København og Herning fra 4. til 20. maj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned