Danmarks bedste er træt af at tabe til OL-guldvinder
Line Kjærsfeldt måtte for syvende gang i træk se sig slået af Carolina Marín. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Line Kjærsfeldt måtte i All England endnu en gang se sig slået af spanieren Carolina Marín.
Danmarks bedste damesingle i badminton, Line Kjærsfeldt, har fortsat til gode at besejre spanieren Carolina Marín.
I All England onsdag tørnede de sammen for syvende gang, men det blev ikke lykkens gang for danskeren, der tabte 12-21, 17-21.
- Jeg synes, at jeg har kvaliteterne til at presse hende mere, men der er en grund til, at hun har vundet OL-guld og to VM-titler, siger Line Kjærsfeldt, der rangerer som nummer 23 i verden.
Fire gange tidligere har danskeren ellers presset spanieren ud i et tredje og afgørende sæt. Det skete så sent som for en uge siden i German Open.
- Det er selvfølgelig fedt at få en kamp mod verdens bedste i All England, men jeg møder hende bare hele tiden, og det er irriterende at tabe hver gang.
- Men jeg ved, at hun også er irriteret over at spille mod mig, og det, synes jeg, er fedt, lyder det fra den 22-årige dansker.
Hun kunne intet stille op i første sæt onsdag og kom også bagud 2-9 i andet sæt, hvorefter hun kæmpede sig tilbage på 16-18, inden hun tabte.
- Jeg fik en dårlig start på andet sæt, men kæmpede mig tilbage. Det kunne have fået et andet udfald, hvis jeg havde været med fra start, vurderer Kjærsfeldt.
Med hendes exit er alle danske islæt ude af damesinglerækken i All England. Tidligere tabte også Mette Poulsen og Natalia Koch Rohde, der var igennem kvalifikationsturneringen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned