Dansk debutant ligger nummer to i Tyskland
Rasmus Neergaard-Petersen har netop overstået fem år på Oklahoma State University i USA. (Arkivfoto). Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
23-årige Rasmus Neergaard-Petersen har fået en flot start på sin første DP World Tour-turnering.
Rasmus Neergaard-Petersen har kun lige taget hul på sin professionelle karriere, men den unge dansker gør sig allerede bemærket.
Fredag var han blandt de første i aktion på anden runde af DP World Tour-turneringen BMW International Open, Neergaard-Petersens første af slagsen.
Efter en god runde i fem slag under par kunne han gå i klubhuset som indehaver af turneringens førsteplads. Kun newzealænderen Daniel Hillier formåede at overhale danskeren, som altså indleder tredjedagen på andenpladsen.
Neergaard-Petersen, der fylder 24 år 3. juli er efter to runder samlet otte slag under par. Det er kun ét slag dårligere end Hillier.
Den unge dansker spiller i denne weekend sin kun anden turnering som professionel og altså den første på Europas højeste niveau, DP World Tour.
Neergaard-Petersen vendte for nylig tilbage til Europa efter fem år på college i USA. Her spillede han på Oklahoma State University, der tidligere har fostret profiler som amerikanske Rickie Fowler og norske Viktor Hovland, som vandt BMW International Open i 2021.
Neergaard-Petersen og Hovland var holdkammerater i danskerens første år på skolen i 2018.
I alt deltager ti danskere i BMW International Open, der bliver spillet i München. Næstbedst efter Rasmus Neergaard-Petersen er foreløbigt John Axelsen, der efter anden runde er samlet fem slag under par.
BMW International Open blev spillet første gang i 1989. Thomas Bjørn vandt turneringen i både 2000 og 2002. I år er den samlede præmiepulje på små 14 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie