Dansk eksverdensmester bliver kaptajn i cykelklassikere
Mads Pedersen fejrer her sejren i Gent-Wevelgem. Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix
David Stockman/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen skal jagte klassikersejre i foråret, og til sommer skal han køre Tour de France, meddeler Trek.
Den danske cykelrytter Mads Pedersen får de bedst mulige betingelser for at udvide sin liste af sejre i 2021.
Den stærke dansker er nemlig udpeget som en af to kaptajner til sæsonens klassikere hos sin arbejdsgiver, cykelholdet Trek-Segafredo.
Det skriver holdet i en pressemeddelelse.
Han deler kaptajnrollen i klassikerne sammen med kollegaen Jasper Stuyven.
Samtidig kan de to klassikerkaptajner også se frem til en nøglerolle i verdens største etapeløb.
- De to klassikerspecialister er også udset til at skulle køre Tour de France, hvor de skal yde stor støtte og jagte etapesejre, skriver holdet.
Under Touren er det planen, at de skal yde støtte til klassementhåbene Vincenzo Nibali og Bauke Mollema.
25-årige Mads Pedersen blev verdensmester i 2019, og i den coronaprægede 2020-sæson vandt han tre løb. Blandt sejrene var triumfen i endagsløbet Gent-Wevelgem i oktober.
2021-sæsonen på World Touren begynder i slutningen af februar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned