Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen afsluttede søndag en perfekt uge, da den danske mixeddouble i badminton vandt finalen ved Super Serie-turneringen Hong Kong Open.
Det skete med en sejr på 22-20, 14-21 og 22-20 over de kinesiske All England-mestre Zhang Nan og Zhao Yunlei.
- Vi har det super godt. Og det er så dejligt, især fordi det igen i dag blev tæt. Men vi står sammen, da det brænder allermest på, og vi er nede med nogle point i tredje sæt, siger en glad Joachim Fischer Nielsen til Danmarks Badminton Forbunds hjemmeside.
Forventningerne til den danske badmintonduo var ikke specielt høje forud for turneringen, da det sjetteseedede par netop var vendt tilbage efter en skadespause.
Undervejs har Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen dog demonstreret spil af høj klasse, da man gang på gang har nedlagt enhver modstand.
I kvartfinalen blev det blandt andet til en forholdsvis sikker tosætssejr over det topseedede par fra Polen.
- Det er super, fordi det er en stærk turnering. 29 ud af de 30 bedste par er med her, det er faktisk kun Kamilla Rytter Juhl og Thomas Laybourn, der mangler. Så der er vist ikke nogen, der kan tillade sig at sige, at vi ikke er tilbage, siger Joachim Fischer. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned