Dansk golfduo blander sig i toppen i Mauritius
Jacob Skov Olesen er kommet stærkt fra start ved Mauritius Open. (Arkivfoto). Foto: William West/Ritzau Scanpix
Jacob Skov Olesen og Hamish Brown er henholdsvis nummer to og tre i Mauritius Open efter første runde.
Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen er et slag fra førstepladsen i DP World Tour-turneringen Mauritius Open efter at have gennemført sin første runde.
Olesen brugte 67 slag på de 18 huller svarende til fem slag under par. Det er ét slag fra den førende englænder, Eddie Pepperell.
Den 25-årige dansker, der netop er blevet professionel, spillede en stabil runde uden bogeys overhovedet, og han hoppede helt op i tabellen på sit 16. hul, da han leverede en eagle på et par fem-hul.
Derudover noterede han sig for tre birdies.
Indtil for ganske kort siden spillede Jacob Skov Olesen som amatør, men han blev professionel i sidste måned efter at have vundet The Amateur Championship. Han har nu sikret DP World Tour-adgang til 2025-sæsonen.
Ét slag efter Skov Olesen ligger landsmanden Hamish Brown, der lavede seks birdies og to bogeys.
Brown spiller sin blot tredje turnering på touren. Han blev tidligere på året rykket op efter et særdeles succesfuldt år på Challenge Touren.
I alt seks danskere er i feltet i Mauritius Open, men Brown og Olesen er de eneste under par og i nærheden af den absolutte top.
Turneringen på Mauritius har en samlet præmiesum på halvlanden million dollar.
Den havde dansk vinder i 2019 i skikkelse af Rasmus Højgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned