Dansk golfspiller blander sig i toppen i Sydafrika
Jeff Winther er delt nummer syv i Tshwane Open i Sydafrika efter førstedagen. Foto: Scanpix/Henning Bagger / Arkiv
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeff Winther er nummer syv efter de første 18 huller i Tshwane Open med tre slag op til førstepladsen.
Golfspilleren Jeff Winther fik torsdag en fornem start på den sydafrikanske turnering Tshwane Open på European Tour.
Den 29-årige dansker indtager en delt syvendeplads efter førstedagen.
Winther gik torsdagen i 67 slag - fire under banens par - og er tre slag efter den førende, sydafrikaneren Louis De Jager.
Danskeren kunne notere hele otte birdies på sit scorekort, men to bogeys og en dobbeltbogey trak ned.
Morten Ørum Hansen deltager også i Tshwane Open. Midtjyden brugte to slag mere end Jeff Winther på åbningsrunden og er helt nede på en delt 39.-plads.
Tshwane Open har en samlet præmiesum på 7,5 millioner kroner og er en af de mindre turneringer på European Tour.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie