Dansk golfspiller er ét slag fra førstepladsen i Mauritius
Jacob Skov Olesen er i kontakt med de førende spillere og dermed i spil til sin første sejr på DP World Tour. (Arkivfoto). Foto: William West/Ritzau Scanpix
Jacob Skov Olesen overhalede Hamish Brown og er blot ét slag fra førstepladsen før sidste runde.
Lørdag var en blandet dansk dag i golfturneringen Mauritius Open, der er en del af DP World Tour.
Jacob Skov Olesen er i den grad stadig i spil til den samlede sejr efter en runde, hvor han lavede tre bogeys i løbet af de første otte huller, men også revancherede sig med i alt seks birdies.
Tre slag under banens par for runden placerer ham på tredjepladsen. Herfra har han blot ét slag op til de førende spillere, sydafrikanske Dylan Naidoo og engelske Eddie Pepperell.
Anderledes udfordret var Hamish Brown, der ligesom Olesen er ny mand med fast kort til DP World Tour.
Nordjyden havde en runde, der bedst kan sidestilles med en rutsjebanetur.
Scorekortet kom i sidste ende således til at indeholde både fem birdies, men også tre bogeys og to ærgerlige dobbeltbogeys.
To slag over banens par lød slutfacit på for lørdagen, og Brown gled som resultat ned fra en delt førsteplads til en delt niendeplads. Herfra har han fem slag op til Naidoo og Pepperell, og dermed er han trods alt stadig outsider til en samlet sejr.
Turneringen på Mauritius har en samlet præmiesum på halvanden million dollar.
Den havde dansk vinder i 2019 i skikkelse af Rasmus Højgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie