Dansk golfspiller falder tilbage efter flot åbning i USA
Nicole Broch Larsen er på en delt 15.-plads efter to runder i Kia Classic i Carlsbad. Foto: Scanpix/Donald Miralle
Scanpix/Donald Miralle
Nicole Broch Larsen kunne ikke helt følge op på sin flotte første runde i Kia Classic i Carlsbad.
Det så godt ud på åbningsdagen, men efter anden runde er vejen til toppen af Kia Classic i USA blevet lang for golfspilleren Nicole Broch Larsen.
Danskeren gik anden runde i banens par, 72 slag, hvilket er fem slag dårligere end resultatet på førstedagen. Det udløser en delt 15.-plads i klassementet.
Da konkurrenterne i topstriden havde en bedre dag, er afstanden fra Nicole Broch Larsen til førstepladsen øget fra ét til otte slag.
Det er amerikaneren Cristie Kerr, der har lagt sig i spidsen for turneringen efter at have brilleret med en anden runde otte slag under par.
Nicole Broch Larsen får landsmanden Nanna Koerstz Madsen med i de kommende dages finalerunder. Koerstz Madsen er samlet tre slag under par og på en delt 30.-plads.
Derimod må Emily K. Pedersen forlade turneringen inden finalespillet.
En første runde i 75 slag blev dyr for danskeren, der gik anden runde i par, men var tre slag fra at klare cuttet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie