Dansk grandprix-kører må droppe kval-finale
Kenneth Bjerre - styrt har kostet ham slem skade. Foto: Jarek Pabijan/POLFOTO
Jarek Pabijan/POLFOTO
Kenneth Bjerre blev så skadet i speedway-grandprixet i Vojens forleden, at han misser kval-finalen lørdag.
Den danske speedwaykører Kenneth Bjerre misser lørdagens grandprix-kvalifikation - den såkaldte "GP Challenge" - i den italienske by Lonigo.
Det skriver han selv på Facebook.
Kenneth Bjerre, som sidste år kørte sig ind som fast mand i grandprix-serien i kraft af en stærk præstation i den tilsvarende kvalifikationsfinale sidste år, blev skulderskadet i et styrt i semifinalen ved grandprixet i Vojens i lørdags.
Adskillige behandlinger og næsten lige så mange undersøgelser har gjort det klart for den 30-årige Bjerre, at et afbud var eneste mulighed.
- Det er en af de sværeste beslutninger, jeg har måttet tage. Bortset fra grandprix'erne er GP Challenge et af de vigtigste løb på min kalender, siger Kenneth Bjerre.
-Fordi jeg er lige uden for top-otte i grandprix-serien, og der er tre pladser at køre om, havde jeg brug for at være der. Men efter et hav af samtaler med lægerne, har jeg indset, at jeg ikke er klar.
Fire andre danskere er med i den afgørende kvalifikation.
Det er Peter Kildemand, Hans Andersen, Mads Korneliussen og Nicolai Klindt.
Lige nu er to danskere i top-otte i grandprix-seriens samlede stilling. Nicki Pedersen er nummer fire og Niels-Kristian Iversen er nummer seks. De otte bedste er automatisk kvalificeret til næste sæson. Der resterer to grandprixer, og Niels-Kristian Iversen kan ikke være med i flere på grund af en skade.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie