Dansk keeper lander i Italien før muligt Fiorentina-skifte
Oliver Christensen endte sidste sæson som nedrykker fra Bundesligaen sammen med Hertha Berlin. (Arkivfoto). Foto: Max Ellerbrake/Ritzau Scanpix
Den danske målmand Oliver Christensen er rejst til Firenze forud for et muligt skifte til Fiorentina.
Oliver Christensen ankom onsdag til Italien, hvor Hertha Berlin-keeperen sandsynligvis står foran et skifte til Serie A-klubben Fiorentina.
Den danske målmand er blevet filmet efter ankomsten til lufthavnen i Pisa, hvor han har et Fiorentina-halstørklæde hængende om halsen samt en kasket fra Firenze-klubben på hovedet.
På videoen ses en person iført en Fiorentina-trøje tage imod danskeren og føre ham ud af lufthavnen.
Det er den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, der har lagt videoen op på Instagram.
Italieneren skriver, at Oliver Christensen landede onsdag morgen i Pisa efter en flyrejse fra Berlin, og den danske målmand skal videre til Firenze for at gennemgå et lægetjek og underskrive en kontrakt med Fiorentina.
Fiorentina har på det sociale medie X, der tidligere var kendt som Twitter, offentliggjort et billede af Oliver Christensen, som ankommer til klubben og hilser på en af klubbens spillere.
Inden da havde Fiorentina også lagt et animeret billede af et dansk flag samt et fodboldmål op på klubbens officielle side.
Endnu har hverken Fiorentina eller Hertha Berlin bekræftet noget om danskerens fremtid.
I sidste sæson spillede den tidligere OB-keeper for Hertha Berlin, som endte som nedrykker fra Bundesligaen. Han skiftede i sommeren 2021 fra OB til Hertha Berlin.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned