Ann Grete Nørgaard måtte længe gå rundt i uvished om, hvorvidt hun overhovedet ville være med blandt de 16 piger i håndboldlandstræner Jan Pytlicks EM-trup.
Men torsdag aften viste hun, at træneren valgt helt rigtigt. Med et par kontrascoringer og straffekastmål blev hun fortjent kåret som banens bedste dansker. Team Tvis Holstebro-spilleren sender dog roserne videre til hele holdet.
- Vi er et kollektiv, og det vinder vi på. For hold kæft, hvor Neagu (Rumæniens topscorer, red.) spiller godt, men hun skulle bare trække helt vildt meget alene. Vi fordeler målene langt bedre, og man kan ikke lukke en enkelt spiller ned og tro, at nu har man styr på Danmark, siger Nørgaard, der forsigtigt ser fremad i turneringen.
- Vi har en kamp på lørdag, som skal vindes, og så kan vi stå i mellemrunden med et godt udgangspunkt. Men det har kostet mange kræfter, og det er en lang turnering, siger "AG", som hun bare kaldes af holdkammeraterne.
Også hun tror dog efter sejren over rumænerne på, at hjemmebanen kan bære danskerne langt.
- Kulissen er jo sindssyg. Jeg skal da love for, at de har læst aviser og forstået vores træners bøn om mere larm. Kæmpe ros for en fantastisk hjemmebane, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned