Dansk kvartet laver 21 mål i Füchses europæiske triumf
Mathias Gidsel var lidt om at komme i gang, men var sammen med Hans Lindberg, Jacob Holm og især Lasse Andersson toneangivende i sejren over spanske Granollers. Foto: Sascha Klahn/Ritzau Scanpix
Lasse Andersson og tre landsmænd var i hopla, da Füchse Berlin slog Granollers i European League-finalen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Fire danskere bidrog til triumfen, da Füchse Berlin søndag vandt finalen i European League, der er den næstbedste europæiske turnering.
I Flensburg bankede danskerklubben spanske Granollers 36-31 efter 16-12 ved pausen og i alt 21 danske scoringer.
Lasse Andersson, Hans Lindberg, Mathias Gidsel og Jacob Holm lavede henholdsvis otte, seks, fem og to mål i finalesejren.
Finalen var Füchse Berlins sjette i European League siden 2015, og det er tredje gang, at hovedstadsklubben går hele vejen og sikrer trofæet.
Gidsel startede opgøret uskarpt, og blandt andet derfor tog Granollers teten i indledningen og førte flere gange med to mål.
Annonce
Men 18 minutter henne lynede Gidsel for første gang, og da Andersson også tog fat, og Lindberg bød ind med to sikre scoringer på straffekast, blev 5-7 vendt til 16-12, fordi den danske trio lavede 9 af de sidste 11 Füchse-mål op til pausen.
I en altdominerende åbning på anden halvleg mere end fordoblede Füchse sin føring, og ved 23-14 efter 38 minutter var spændingen reelt forsvundet.
Lasse Andersson scorede ikke på frikastet lige før pausen, men blev med otte scoringer finalens topscorer. Foto: Sascha Klahn/Ritzau Scanpix
Granollers kæmpede sig ned på seks og slutteligt fem måls afstand, men nerven var væk i en afslutning, hvor defensiverne tog lidt let på tingene, mens offensiverne boltrede sig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned