Dansk kvinde debuterer i sejlsportens Formel 1
Katja Salskov-Iversen (til højre) vandt i 2016 bronze ved OL i 49erFX sammen med makkeren Jena Mai Hansen (til venstre). Foto: Brian Snyder/Reuters
Brian Snyder/Reuters
Katja Salskov-Iversen bliver i den kommende weekend én af otte kvindelige debutanter i SailGP.
Katja Salskov-Iversen debuterer i den kommende weekend i den danske båd i SailGP, der populært kaldes sejlsportens Formel 1.
Organisationen bag SailGP har således fremover valgt at tillade seks personer i hver af de otte deltagende både mod tidligere fem.
Den sjette plads er reserveret til kvindelige sejlere, og i den danske båd får 27-årige Katja Salskov-Iversen altså chancen.
OL-bronzevinderen fra 2016 har sammen med Anne-Marie Rindom, der vandt guld ved OL i Tokyo i sommer, deltaget i træningen med den danske båd i SailGP siden marts.
I den britiske båd får den dobbelte OL-vinder Hannah Mills muligheden for at vise sit værd.
- Jeg ser utroligt meget frem til at være med i båden i denne weekend. Det er et virkeligt stort skridt for kvindelige atleter at være med, hvor det gælder, opleve det hele, og hjælpe til hvor vi kan, siger Hannah Mills i en pressemeddelelse.
Den danske båd har Nicolai Sehested som kaptajn og ligger sammenlagt nummer syv af otte både efter fem afdelinger.
I weekenden er spanske Cadiz vært for den sjette afdeling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned