Dansk landsholdsangriber brillerer med to mål i England
Lasse Vibe blev dagens mand for Brentford, der besejrede Jonas Knudsen og Ipswich med 3-0.
Den danske landsholdsangriber Lasse Vibe har fundet målformen for sin engelske klub Brentford i sæsonens sidste uger.
Lørdag eftermiddag scorede Vibe for anden kamp i træk to gange, da Brentford på udebane besejrede Jonas Knudsen og Ipswich med 3-1.
Sam Saunders bragte Brentford foran i første halvleg, og gæsterne blev hjulpet på vej af en udvisning til en Ipswich-spiller, der måtte spille hele anden halvleg i undertal.
Den situation udnyttede Lasse Vibe med to scoringer med blot fire minutters mellemrum midt i anden halvleg.
Det var sæsonmål nummer 11 og 12 for den tidligere IFK Göteborg-topscorer, men de mange scoringer ændrer ikke på, at den ambitiøse klub har haft en skuffende sæson og er langt fra topstriden.
Godt danskernyt var der også i London, hvor Fulham slog Cardiff 2-1. Hos hjemmeholdet gjorde U21-landsholdets anfører, Lasse Vigen Christensen, nemlig comeback efter en halvanden måned lang skadespause, da han blev sendt i aktion i anden halvleg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned