Den tidligere anfører, rutinerede Christian Poulsen, har nemlig pådraget sig en forstrækning i låret og må holde fire ugers pause, meddeler hans franske klub Evian på dens hjemmeside.
Dermed er klubsæsonen slut for den danske midtbanegeneral, der har været stærkt spillende i foråret og en helt central brik i den franske oprykkerklubs fornemme sæson, der er resulteret i en foreløbig 9.-plads i den bedste franske fodboldrække.
Landstræner Morten Olsen må dermed se i øjnene, at Poulsen må indlede EM-forberedelserne med at være i behandling for sin skade. Men med seks uger til første EM-kamp mod Holland, bliver den 32-årige Poulsen dog formentlig helt frisk til det.
Christian Poulsens uheld er endnu en trist besked til Olsen, der ellers for bare et par måneder siden kunne glæde sig over et EM-hold, der var både formstærkt og stort set skadesfrit.
Siden har Nicolai Boilesen måttet melde afbud til slutrunden, mens en række andre spillere har været ude med skader i længere eller kortere tid.
Det drejer sig blandt andre om Anders Lindegaard, Andreas Bjelland, Daniel Agger, Niki Zimling og Nicklas Bendtner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie