Dansk landstræner skifter til World Tour-hold
U23-landstræner Morten Bennekou forlader dansk cykling til fordel for et trænerjob hos Giant-Alpecin.
De danske cykeltalenter skal have ny landstræner og udviklingschef.
Danmarks U23-landstræner Morten Bennekou skifter fra årsskiftet det danske talentarbejde ud med et trænerjob hos World Tour-holdet Giant-Alpecin, der har topryttere som Tom Dumoulin og John Degenkolb i staben.
- Jeg er stolt over at have fået muligheden for at komme til at arbejde med ryttere i verdensklasse, og jeg er meget glad for, at det netop var Team Giant-Alpecin, der gav mig muligheden.
- Jeg ved, at vi på afgørende punkter er enige om, hvordan man bedst arbejder med cykelryttere på højt niveau, siger Morten Bennekou i en pressemeddelelse.
Danmarks Cykle Unions sportschef, Lars Bonde, giver kollegaen flotte ord med ud ad døren.
- De resultater, som U23-landsholdet har leveret med ham ved roret, taler deres eget sprog.
- Her tænker jeg senest på etapesejrene i Tour de I'Avenir og Mads Würtz' guldmedalje i september ved VM for U23-ryttere, siger Lars Bonde
Hos Giant-Alpecin kommer Bennekou også til at arbejde sammen med et af de største danske U23-talenter, Søren Kragh Andersen, der fra den kommende sæson bliver professionel på det tysk registrerede hold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned