Dansk mixeddouble løber med det hele i fransk turnering
Mia Blichfeldt tabte i finalen til japanske Sayaka Sato i niveau 6-turneringen i Orleans. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Scanpix/Claus Fisker
Mixeddoublen Niclas Nøhr og Sara Thygesen vandt deres finale, mens Rasmus Gemke og Mia Blichfeldt tabte.
Der var både glæde og skuffelse hos de danske badmintonfinalister i niveau 6-turneringen Orleans Masters i Frankrig søndag eftermiddag.
Badmintonparret med Niclas Nøhr og Sara Thygesen stod for det bedste danske resultat, da mixeddoublen ret suverænt slog tyskerne Peter Käsbauer og Olga Konon 21-19, 21-9.
Knapt så godt gik det for de danske badmintonsingler, der var i aktion søndag.
Først var Mia Blichfeldt oppe imod japanske Sayaka Sato, der er nummer 13 på verdensranglisten.
Japaneren sejrede i to sæt 21-18, 21-14 over Blichfeldt.
Heller ikke Rasmus Gemke fik fuld gevinst med hjem fra den franske turnering.
Danskeren mødte i finalen hollænderen Mark Caljouw, som før opgøret havde vundet det eneste indbyrdes møde mellem de to.
Gemke og Caljouw ligger side om side på verdensranglisten, hvor Gemke er nummer 38, mens Caljouw er nummer 39.
Caljouw udbyggede føringen i de indbyrdes opgør til 2-0 ved at vinde søndagens finale 10-21, 21-18, 21-8.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned