Dansk OL-hækkeløber meget tæt på EM-finale
Frem til niende og næstsidste hæk i EM-semifinalen tydede alt på, at Sara Slott Petersen var på vej mod finalen i 400-meter-hækkeløb.
Danskeren lå godt til i heatet, hvor de tre hurtigste gik direkte videre, men så fik hun problemer med timingen og trippede en smule, inden hun forcerede hækken.
Det kostede ikke kun placeringer, men også tid. Aarhus-løberen klarede sidste hæk fint, men blev kun blev nummer fem i sin semifinale.
Den OL-kvalificerede hækkeløber havde stadig mulighed for at kvalificere sig på tiden. De 56,07 sekunder rakte dog lige præcis ikke.
Sara Slott Petersen var 14 hundreddele af et sekund langsommere end ireren Jessie Barr, der løb med den sidste finaleplads.
Stangspringeren Caroline Bonde Holm kommer heller ikke med i finalen.
Danskeren klarede både højderne 4,05 meter og 4,15 meter i andet forsøg, men kiksede tre gange på 4,25 meter.
Hvis det var lykkedes at komme over, havde hun ellers sat ny sæsonrekord. Caroline Bonde Holms personlige udendørsrekord hedder 4,30 meter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned