Dansk OL-lejr føler sig tryg trods tyverier
Der er blevet stjålet fra danske værelser i OL-byen, men danskerne har det fint, understreger chef de mission.
Det danske OL-hold i Rio har været udsat for tyverier i den olympiske by.
Der er blandt andet blevet stjålet en iPad og sengetøj, oplyser Danmarks chef de mission i Rio, Morten Rodtwitt, i en pressemeddelelse.
- I den danske lejr har vi mistet en iPad, en mobiloplader og noget sengelinned i de uger, vi har været her, men så er det heller ikke værre. Ingen atleter har, som jeg er orienteret, mistet noget, og vi føler os helt trygge i OL-byen.
Han giver sit bud, på hvorfor tyverierne er sket:
- På grund af de mange håndværkere, der var kaldt ind i sidste øjeblik, har der været et rend af mennesker, og derfor har vi i de første to uger gjort en dyd ud af at låse dørene til værelserne og kontorerne, når vi forlader dem, siger han og understreger:
- Men det gjorde vi også under OL i London og i Beijing, så det er der intet unormalt i.
Morten Rodwitt forventer ikke, at tyverierne får indflydelse på de danske præstationer, og han mener heller ikke, at det er et udtryk for sikkerheden i OL-byen.
- Vi føler os på ingen måde utrygge. Vi holder bare øje med vores ting, og byen er et meget sikkert sted at opholde sig. Der er effektiv ad- og udgangskontrol i byen. Nu skal vi passe på, at en fjer ikke bliver til fem høns, siger han.
OL begynder officielt med åbningsceremonien fredag, men allerede onsdag er der blevet spillet kampe i kvindernes fodboldturnering.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned