Dansk OL-stjerne fastholder podiehåb inden enkeltstart
Lasse Norman Hansen fik en forrygende start på PostNord Danmark Rundt, da han vandt 1. etape i onsdags. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lasse Norman Hansen er på fjerdepladsen inden lørdagens enkeltstart i PostNord Danmark Rundt.
Med 11 sekunder op til førende Wout van Aert ligner Lasse Norman Hansen det måske bedste danske bud på en topplacering i PostNord Danmark Rundt inden de sidste to etaper.
OL-stjernen skaffede sig selv et godt udgangspunkt ved at vinde første etape og satte minimalt med tid til på de to næste. Nu gælder det om at holde sig på toppen på enkeltstarten lørdag.
- Det kunne næsten ikke være bedre. Selvfølgelig havde jeg gerne taget et par bonussekunder i dag (fredag, red.), men når alt kommer til alt, ligger jeg nogenlunde hvor jeg gerne ville. Jeg er rimelig glad for situationen.
- Jeg tror dog, det bliver svært at hente Wout van Aert i det samlede regnskab nu. Han har en god buffer. Men der er også folk med en god enkeltstart, der kan komme bagfra, siger Lasse Norman Hansen.
Temporytteren fra Aqua Blue Sport måtte se belgieren Tim Merlier snuppe sejren på 3. etape, hvor han selv sluttede et godt stykke nede i feltet.
- Jeg håber bare, jeg kan leve op til mine egne forventninger og ligge godt til i klassementet efter enkeltstarten.
- Varmen generer mig ikke rigtig. Jeg føler mig stadig godt kørende. Selvfølgelig er man træt efter et par dage i et etapeløb, men det er bedre, end jeg kunne frygte, siger Lasse Norman Hansen.
Enkeltstarten køres over 19,1 kilometer omkring Nykøbing Falster.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie