Dansk opkomling får flere minutter i NHL i Edmonton-sejr
Patrick Russell (til venstre) får nedlagt St. Louis-spilleren Vince Dunn i 3-2-sejren og danskeren for to minutter i straffeboksen. Foto: Dilip Vishwanat/Ritzau Scanpix
Dilip Vishwanat/Ritzau Scanpix
Patrick Russell blev i første omgang fravalgt af Edmontons nye træner, men nu er danskeren tilbage på isen.
Den danske ishockeyspiller Patrick Russell var natten til torsdag med til at sikre Edmonton Oilers en sejr i NHL.
Den 25-årige forward fik syv minutter på isen, da Edmonton på udebane slog St. Louis Blues med 3-2 efter en afgørelse på straffeslag.
Det var sjette gang, at Russell var på isen i NHL, efter at han fik sin debut i verdens stærkeste ishockeyliga for tre uger siden.
Kort efter NHL-debuten blev klubbens træner fyret. I første omgang valgte den nye chef, Ken Hitchcock, at se bort fra Patrick Russell, der ikke fik spilletid i de tre første kampe under Hitchcock.
Sidenhen har danskeren kæmpet sig tilbage på isen for Edmonton og nu fået fire kampe under den nye træner.
Natten til torsdag blev det til godt syv minutters spilletid for Patrick Russell, der dog ikke var involveret i nogen af Edmontons scoringer. Til gengæld fik han i første periode en to-minutters-udvisning for at obstruere en St. Louis-spiller.
Værterne fra St. Louis førte det meste af kampen, men 56 sekunder før udløbet af tredje periode fik Edmontons Oscor Klefbom udlignet til 2-2. Senere tog Edmonton sejren på straffeslag.
Patrick Russell er den 12. dansker i historien i NHL. Før debuten for Edmonton optrådte han for Bakersfield Condors i udviklingsligaen AHL.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned