Dansk opkomling kæmper med i golftoppen på Mauritius
Christoffer Bring gør det godt i disse dage på Mauritius. (Arkivfoto). Foto: Stephen Spillman/Ritzau Scanpix
24-årige Christoffer Bring fastholder sin femteplads forud for finalerunderne i Mauritius Open.
Golfspilleren Christoffer Bring holder fast i sin placering i toppen af feltet i Mauritius Open.
Den 24-årige dansker bevarede fredag sin femteplads forud for weekendens finalerunder.
Bring gik anden runde i 69 slag - tre under banens par - efter en dag med svingende spil.
Undervejs på sin tur gennem de 18 huller blev det til syv birdies og fire bogeys for danskeren, der i sidste måned blev belønnet med et fast kort til DP World Tour.
Turneringen føres af en trio bestående af Sami Valimaki fra Finland, spanske Alfdredo Garcia-Heredia og Antione Rozner fra Frankrig.
De tre førende spillere har brugt to slag færre end Christoffer Bring.
Nicklas Nørgaard Møller er placeret på en delt 14.-plads med fem slag op til trioen på førstepladsen.
Veteranen Thomas Bjørn klarede cuttet til weekendens finalerunder, mens John Axelsen og Lucas Bjerregaard er færdige i turneringen.
Der er cirka 7,5 millioner kroner i præmiepuljen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned