Dansk racerkvinde triumferer i USA
Christina Nielsen - hurtigst på Sonomabanen i Californien. Foto: Thomas Emil Sørensen/POLFOTO
Thomas Emil Sørensen/POLFOTO
Som den første kvinde vinder danske Christina Nielsen et løb i sprint-løbsserien Pirelli World Challenge.
Den kvindelige danske racerkører Christina Nielsen sikrede natten til søndag en stor triumf, da hun vandt en afdeling i GTA-klassen i sportsvognsserien Pirelli World Challenge. Det er første gang en kvinde vinder i løbsserien.
Løbet blev kørt på Sonoma-banen i Californien, hvilket var samme sted, som danskeren debuterede sidste år.
Danskeren startede som nummer tre i det 50 minutter lange løb, men hun formåede at køre sin Aston Martin V12 Vantage frem som etter.
- Jeg føler, at det var en fuldt fortjent sejr, og jeg er så stolt af hele teamet, der leverede en fantastisk indsats. Jeg var i nogle tætte kampe og vandt på grund af min "racecraft", som jeg uden tvivl har udviklet meget denne sæson.
- Det var virkelig hårdt og tæt, men jeg bevarede roen, og jeg var så glad og lettet, da jeg passerede målstregen, siger hun i en pressemeddelelse.
Christina Nielsen var eneste kvinde i løbet, og hun håber, at triumfen kan bane vej for, at hun bliver den første danske kvinde til at deltage i 24-timers løbet Le Mans.
Søndag aften kører hun weekendens andet løb i serien.
Danskeren kører også i Tudor-løbsserien, der er det amerikanske sportsvognsmesterskab. Den serie fører hun inden sæsonens sidste to løb.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie