Dansk riffelskytte tager World Cup-guld i Baku
Rikke Mæng Ibsen deltog for et år siden ved OL i Tokyo. (Arkivfoto). Foto: Ann Wang/Reuters
Rikke Mæng Ibsen vandt World Cuppen i 50 meter riffel efter to stærke præstationer fredag.
Den danske riffelskytte Rikke Mæng Ibsen hentede fredag et stort resultat i World Cuppen i Aserbajdsjan.
Den 31-årige midtjyde kæmpede sig fredag morgen i Baku frem til i finalen i 50 meter fra tre positioner med riffel som den bedste at otte skytter.
I finalen skulle hun ud i en direkte duel med inderen Anjum Moudgil, som blev besejret.
Konkurrencen begyndte allerede torsdag, hvor et felt på 75 skytter stillede til start.
Det er første gang i karrieren, at Rikke Mæng Ibsen henter World Cup-guld i 50 meter riffel.
Sidste sommer deltog hun ved OL i Tokyo for Danmark. Dengang blev Mæng Ibsen nummer 29 ud af 37 i kvalifikationen og var dermed langt fra at blive blandt de otte skytter, der nåede finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned