Kenneth Bjerre sluttede som nummer to, da det nordiske grand prix lørdag blev kørt i silende regn i Vojens.
Det seneste grand prix i Kroatien blev en kæmpe nedtur for dansk speedway, hvor der for første gang i sæsonen ikke var en dansker i semifinalerne, og Hans Andersen og Nicki Pedersen sluttede henholdsvis sidst og næstsidst.
Hans Andersen fortsatte godt nok med at skuffe, men Nicki Pedersen og Kenneth Bjerre holdt den danske fane højt i den sønderjyske regn i Vojens.
Begge kørere klarede sig i fin stil til semifinalerne, hvor Nicki Pedersen i den første semifinale blev nummer to, og Kenneth Bjerre var hurtigst i den anden. Dermed var to ud af fire kørere i finalen danskere, og hjemmepublikummet kunne med rette håbe på en dansk sejrherre.
Polakken Tomasz Gollop var dog helt suveræn i finalen, men Kenneth Bjerre blev nummer to foran Jason Crump. Nicki Pedersen sluttede sidst i finalen, men må alligevel kunne glæde sig over en finaleplads efter en sæson, hvor alt er gået skævt for den tidligere tredobbelte verdensmester.
Med sejren udbyggede Gollop sin første plads i VM-stillingen, hvor Kenneth Bjerre er bedste dansker på en fjerdeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie