Dansk svømmer går i VM-semifinale med 15. bedste tid
Nu kan Signe Bro se frem mod næste løb, hvor hun ifølge hende selv ikke har noget at tabe. (Arkivfoto). Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Signe Bro går videre til VM-semifinalen i 100 meter frisvømning i Fukuoka i Japan.
Natten til torsdag svømmede danske Signe bro sig i VM-semifinalen i 100 meter frisvømning i japanske Fukuoka.
Det skete som 15. hurtigste i tiden 54,61 sekunder.
Selv beskriver hun det som en "lille sejr".
- Præstationen er rigtig vigtig for min næste sæson og min tro på mig selv, siger hun.
Samtidig er det for svømmeren en vigtig genrejsning efter holdkappen i 4 x 100 meter fri natten til søndag.
Der sluttede den danske kvartet, der også talte Julie Kepp Jensen, Helene Rosendahl Bach og Emilie Backmann, på 14.-pladsen på tværs af de indledende heats og kvalificerede sig ikke til finalen.
- Det har krævet ret meget at rejse mig fra holdkappen på første dag – der var lige lidt arbejde. Jeg tror mest af alt, jeg har forsøgt at slappe af og prøvet at være grounded (nede på jorden, red.) og til stede, siger Signe Bro.
Siobhan Bernadette fra Hongkong vandt heatet i tiden 53,15 sekunder.
Nu kan Signe Bro se frem mod næste løb, hvor hun ifølge hende selv ikke har noget at tabe.
- Det bliver et mere frit løb i aften. Jeg skal bare kigge op, nyde det og opleve det hele, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned