Dansk trio får tung start i amerikansk golfmajor
Emily Kristine Pedersen er en af tre danske deltagere i US Open. Men hverken hun eller hendes landsmænd blander sig med de bedste. Foto: Daniel Perez/Ritzau Scanpix
Daniel Perez/Ritzau Scanpix
De tre danske deltagere var langt fra de bedste på første runde af US Women's Open, som føres af amerikaner.
De bedste kvindelige danske golfspillere er tilsyneladende kommet i menneskehænder i årets sidste majorturnering.
Man skal således langt ned ad resultatlisten for første runde af US Women's Open for at finde turneringens tre danske deltagere, der alle har fået en sløv start.
Den formstærke Emily Kristine Pedersen gik fire slag over par i sin første runde på banen i Houston, Texas. Det er otte slag dårligere end amerikaneren Amy Olson på førstepladsen.
24-årige Pedersen er ellers kommet ind til turneringen med selvtillid fra en forrygende måned med tre sejre i træk på European Tour.
Men hun har fået sin sag for i det skrappe selskab med verdens allerbedste spillere og er efter første runde på en delt 89.-plads sammen med blandt andre Nanna Koerstz Madsen.
Nicole Broch Larsen var to slag dårligere end sine to landsmænd og er nummer 124.
Amy Olson er alene i spidsen med fire slag under par og stod for rundens slag, da hun på banens 16. hul lavede en hole-in-one. Amerikaneren har efter syv år på LPGA-touren endnu sin første turneringssejr til gode.
Tre spillere deler andenpladsen i tre slag under par.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned