Danske atleter snupper femtepladser ved para-OL
Både svømmeren Amalie Vinther og diskoskasteren Ronni Jensen blev nummer fem på førstedagen ved legene i Rio.
Flere danskere var torsdag i aktion på førstedagen ved de paralympiske lege i Rio.
For to af deltagerne blev det til en femteplads. Det var blandt andet tilfældet for svømmeren Amalie Vinther.
Den 20-årige Thisted-svømmer med cerebral parese i højre side klokkede ind i tiden 5 minutter og 12,01 sekunder i finalen i favoritdisciplinen 400 meter fri.
- Det var helt fantastisk at svømme en PL-finale, og jeg nød den gode stemning i hallen. Nu glæder jeg mig til at komme i vandet igen til de næste konkurrencer og vise, hvad jeg kan, udtaler Amalie Vinther i en pressemeddelelse.
Guldet gik overraskende til australieren Lakeisha Pattersson, der satte verdensrekord i tiden 4 minutter og 40,33 sekunder.
Også den danske diskoskaster Ronni Jensen endte på en femteplads, da han torsdag kastede 48,1 meter i finalen. Det er en centimeter fra hans personlige rekord.
Ronni Jensen blev efterudtaget til legene efter Ruslands udelukkelse, og han er meget tilfreds med sin præstation.
- Det var det største, jeg har oplevet, og jeg er vanvittig tilfreds. Det var en virkelig stærk konkurrence, og der blev sat ny verdensrekord. Det er nogle stærke gutter, jeg ligger og slås med, siger han.
I bordtennis var tre danskere i aktion torsdag.
Peter Rosenmeier var dog den eneste, der vandt sin første gruppekamp, mens Sophie Walløe og Michal S. Jensen begge tabte.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie