Sådan lyder vurderingen fra flere af de danskere, der var med til at hive guldet hjem fra EM i Sverige i 1992.
- Hvorfor skulle vi ikke kunne vinde over dem? Det tror jeg, vi kan, men et uafgjort resultat ville heller ikke være så dårligt, siger Richard Møller Nielsen, der var landstræner for det danske fodboldlandshold fra 1990 til 1996.
Den forhenværende træner, også kendt som "Ricardo", mener, at det bliver afgørende, at det danske hold kan finde ud af at arbejde sammen.
- Da vi vandt over Holland i semifinalen i sin tid, havde de langt større stjerner end os, men vores spillere spillede meget mere for holdet, end Hollands stjernespillere gjorde. Vi må håbe, at de også gør det nu, siger han.
Kim Vilfort var en af spillerne i Ricardos guldtrup fra '92. Ifølge den forhenværende landsholdskanon, bliver der formentlig ikke det store schwung i danskernes første EM-kamp.
- Jeg tror, det bliver en kamp, hvor man er lidt forsigtig. Der er stor sandsynlighed for, at det bliver lidt taktisk her i starten, siger han.
- Jeg synes, det ville være fint med en uafgjort kamp mod Holland. Så slår vi Portugal bagefter og får point mod Tyskland, og så har vi gode chancer for at gå videre, fortsætter han.
For to år siden tabte Danmark 0-2 til Holland i det indledende gruppespil ved VM i Sydafrika, og holdet røg efterfølgende ud af turneringen med blot en sejr i de første tre kampe.
Denne gang er det endnu sværere modstandere, der venter i form af Holland, Portugal og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned