Danske herredoubler laver sejrshattrick i VM-åbning
Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt deres første kamp ved VM. Billedet her er fra sidste år. Foto: Miguel Medina/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Miguel Medina/arkiv
De tre seedede danske herredoublepar vandt alle deres kampe i anden runde efter at have siddet over i første.
Alle de tre danske herredoublekonstellationer ved VM i badminton var onsdag i aktion for første gang ved mesterskabet i kinesiske Nanjing, og det udløste lutter danske sejre.
Fælles for de tre danske doubler er, at de på grund af deres seedninger slap for at spille kampe i første runde, og derfor er doublerne med onsdagens sejr allerede klar til tredje runde, der svarer til ottendedelsfinalerne.
De tidligere OL- og VM-sølvvindere Mathias Boe og Carsten Mogensen er med deres seedning som nummer tre ved VM det på papiret stærkeste danske par.
I kampen mod hollænderne Jelle Maas og Robin Tabeling var der dog heller ingen tvivl om udfaldet, selv om hollænderne blomstrede op i andet sæt.
Den danske fjerduo vandt med 21-11, 21-19. Sejren udløser et opgør mod et 14.-seedet par fra Taiwan.
I minutterne inden Boe og Mogensens sejr blev officiel, havde ottendeseedede Anders Skaarup og Kim Astrup efter en hård dyst sikret sig avancement via en sejr over et indisk par.
Den mere end en time lange kamp blev afgjort til dansk fordel med cifrene 21-18, 15-21, 21-16. I næste runde venter et useedet par fra Malaysia.
Tidligere onsdag vandt sjetteseedede Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding over et useedet kinesiske par i to sæt, hvilket har banet vej for et møde med et 11.-seedet par fra Taiwan.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie